I alle de lande der blev besøgt på touren, stod det klart, at der var tale om den samme situation på tværs af landegrænserne: Barnets tarv, velfærd og sikkerhed bliver ofte glemt eller ignoreret i familieretlige sager. Navnlig blev sager, hvor der er vold eller mistanke om vold, drøftet.

I stedet er der en tendens til, at beslutninger træffes på baggrund af forældrenes rettigheder – særligt fædrenes, da der er ønsker om ligestilling.

Siden familierettens fokus i de nordiske lande er skiftet til ’fælles forældremyndighed’ er der mange sager omhandlende vold mod børn og mødre, der ikke er blevet fyldestgørende undersøgt, og i nogle situationer har afgørelserne udsat børn og mødre for fare.

Vi har konstateret, at der mange steder er tale om:
1) kønsblind lovgivning
2) en mangel på fyldestgørende screening for og reaktion på vold
3) en manglende respekt for den effekt det har på børn at være vidner til vold
4) manglende hensyn til, hvad man kan kalde barnets tilknytning. Ikke mindst i forhold til dets aktuelle behov

Vi har også fundet, at der ikke i alle landene er adgang til en retfærdig rettergang ved domstolene. Nogle sager bliver kun behandlet administrativt, trods den store betydning de har for forældres og børns privatliv. Mange gange foregår sagsbehandlingen med et fokus, der er ensidigt fremtidsrettet, hvilket ofte får en mindre grundig sagsoplysning til følge. Barnets og forældrenes tidligere historik og dynamik bliver ikke inddraget i sagen fuldt ud, hvorved konsekvenserne af volds- og misbrugssituationer for nemt kan blive overset, afvist eller minimeret.

ANBEFALINGER

Efter Nordic Tour 2014’s gennemførelse anbefales, at der på nordisk plan, og gennem samarbejde med det internationale samfund, sættes fokus på, at der i de nordiske lande fortsat består problemer i forhold til vold mod kvinder og børn. På touren blev der rapporteret om vold på mange niveauer. Da Norden ofte anvendes som rollemodel for mange andre områder i verden, er særlig bevågenhed derfor nødvendig, hvis vi skal leve op til UN Women’s leder Phumzile Mlambo-Ngcuka’s opfordring til at gå forrest og bevise over for resten af verden, at det kan lade sig gøre at udrydde vold.

IDÉER TIL AKTION

Aktion 1: En fælles kulegravning af familiedannelsen, familiebrud og familieretten i de nordiske lande med fokus på blandt andet om ligestillingstiltag i Norden har medført nye former for vold. For eksempel blev der under touren nævnt en ny type vold mod kvinder og børn i og med, at ekspartnere via lovgivning og samfundsinstitutioner tvinges til samarbejde og børnene til kontakt med begge forældre. Også i sager, hvor der er konstateret vold og overgreb, hvilket af nogle omtales som ligestillingsvold. Ligeledes synes det ikke, som om kvinders særlige andel i de generationsvist reproduktive forhold er medindtænkt i regelgrundlaget, herunder det lille barns tilknytning til sin mor. En kulegravning af ovennævnte forhold må kunne motiveres med henvisning til prioriteringsområderne i “Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet” – også kaldet ’Istanbul konventionen’.

Aktion 2: Afholdelse af en nordisk konference med deltagelse af internationale repræsentanter til videre drøftelse af familiedannelsen, familiebrud og familieretten i Norden på et fundament med nul- tolerance for vold og med anerkendelse og respekt for de generationsvist reproduktive forholds betydning.

Aktion 3: Etablering af en tænketank, der kan komme med konkrete forslag til, hvorledes der kan ske en udvikling af familieretten i Norden på et fundament med nul-tolerance for vold og overgreb og med anerkendelse og respekt for de generationsvist reproduktive forholds betydning.